subscribe: Posts | Comments

En ny dille rammer Danmark i form af metaldetektoren

Kommentarer lukket til En ny dille rammer Danmark i form af metaldetektoren

Der har altid været et eller andet mystisk og dragende over oldtiden. Tænk bare over, hvor ofte de mytiske gamle dage florerer i populærkulturen. Vi ser det i bøger, i film, i teatret, i skolerne og i musikken. De gamle dage kan både være de helt svundne tider som stenalder og vikingetid, men det kan også være det lidt mere moderne, men stadig dragende. For eksempel er middelalderen og 2. Verdenskrig populære billeder i det moderne drama. Men hvorfor er det, at vi lokkes sådan af den tid der engang var?

Eskapisme har været en del af menneskets måde at leve på siden helt gamle dage. Vi har altid drømt os andre steder hen og tilbage i tiden. Selvom de gamle dage nok på mange måder var mindst lige så hårde, kedelige og slidsomme som vores egen tid, så ser vi dem i et gyldent lys, fordi de er forsvundet og ikke kan hentes tilbage. Det er lidt det samme, som når vi husker vores barndom med melankoli og smil, og glemmer at der også var hårde tider allerede dengang.

En metaldetektor er en port til fortiden

En af de måder man alligevel kan hente en smule af den tabte fortid, er gennem arkæologien og historien. De historiske skrifter som er blevet efterladt samt de genstande, bygninger og vidnesbyrd som man efterhånden har afdækket, er alle sammen levende beviser de tider som har været. Disse genstande og ting kan vække fortiden til live, og give os en idé om, hvordan livet var dengang, og hvordan alting så ud. Det er også derfor, at turister typisk flokkes til antikke ruiner, samlinger af potter og smykker, bunkere fra krigene og gotiske kirker.

Med en metaldetektor, kan man hente en smule af suset fra de svundne tider ind i sin egen hverdag. Med en metaldetektor, kan man nemlig lede efter metalliske efterladenskaber i jord og sand. Nogle gange finder man bare nutidige mønter og skrammel, men en gang imellem støder man på ægte gamle skatte. I Danmark har man for eksempel set mange eksempler på ejere af metaldetektorer, der har fundet gamle fund fra vikingetiden og bronzealderen. Disse fund kan være spredt rundt omkring i den danske jord, og det er kun på grund af ihærdige samlere, at de nogensinde bliver afdækket.

Metaldetektorens popularitet stiger blandt danskerne

I den seneste tid i Danmark er der sket en sand eksplosion inden for antallet af ejere af metaldetektorer. Det er i større og større grad gået fra at være noget, som de lidt sære samlere rendte rundt med, til at blive en sand modedille. Danskerne har nemlig fået øjnene op for, hvor sjovt det er at rende rundt og lede efter skatte i jorden foran dem. Således er der for eksempel rigtig mange, der tager metaldetektoren med i sommerhus. Her kan de tage den med ned på stranden, og søge efter guld og andre sjove ting her. Der er også mange ægtepar, som gør turen ud med metaldetektoren til en del af deres weekendudflugt.

At metaldetektorerne er vokset i popularitet kan desuden også tilskrives, at teknologien bag de sjove små maskiner er blevet meget bedre end den var tidligere. Dette har betydet at det system, der detekterer og registrerer eventuelle stykker metal, er blevet langt mere sensitivt. Hvor man før i tiden let kunne misse interessante fund fordi metaldetektoren simpelthen ikke opdagede dem, kan man nu få næsten det hele med. Dette gør jagten langt sjovere, fordi man er noget mere sikker på at gå hjem med et eller andet godt fund i lommen.